Tilstandsundersøgelse

Nyt, effektivt ultralydsudstyr finder pæleorm i træværk

Få en tilstandsundersøgelse af havnens træværk

Pæleormsangreb er i vækst. Angreb af pæleorm er steget gennem de sidste år. Renere vand, varmere somre og dermed højere vandtemperaturer har givet pæleorm betydeligt bedre livsbetingelser.

Angrebet træ i fortøjningspæle, brokonstruktioner og spunsvægge bliver ustabilt og kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko for både mennesker og udstyr.

Baseret på et tæt strategisk samarbejde med Canadas førende virksomhed inden for ultralydsundersøgelser, Foreshore Technologies Inc. kan Teredo nu med eneret tilbyde den effektive ultralydsundersøgelse, PEERsystem, i Europa.

PEERsystem har været i brug i Nordamerika siden 1980’erne med fremragende resultater og giver et nøjagtigt billede af, hvilket træværk, der er angrebet og i hvilket omfang. PEERsystem lever ikke blot op til, men overstiger endda de krav til nøjagtighed, der sættes af US Naval Civil Engineering Laboratory.

Dine fordele ved en tilstandsundersøgelse

– Få fuldt overblik over træværket. Hvilket træværk er angrebet? Hvad er omfanget? Hvilket træværk er i god stand?

– Rapporten er et præcist udgangspunkt for planlægning af udskiftning, vedligehold og bevarelsesindsats, og resultatet er lavere omkostninger.

– Rapporten indeholder en brugervenlig grafik, der illustrerer træets tilstand samt vore anbefalinger til behandling af træværket.

– Rapporten kan udgøre dokumentation i forhold til økonomiske beslutninger.